Hun er ikke klar til et fast forhold, men vil stadig gerne se mig?

Er for romantisk til 2014… det ville have været en succes i 1950’erne…

3772255400_f4d642e829_o

Forholds drømmende aflivet

Fornylig fik jeg “jeg er nød til at tænke over det” afvisningen af hende jeg har set lidt til fornylig. Dette er efter at vi har kysset og at jeg har haft hende med hjemme 2 gange. Hun siger at hun har de samme følelser for mig som jeg har for hende, dette har jeg dog svært ved at se når jeg gerne vil blive ved med at se hende, og med tiden gerne vil blive kærester hvis vi til den tid har det lige så godt som vi har lige pt.

Sidste gang vi sås

Hun slog op med hendes kæreste et par måneder før vi begyndte at date. Jeg ventede derfor på et passende tidspunkt at spørge hende ud. og det var så for et par uger siden nu. Vi har siden det mødtes en del gange, og vi har grint og snakket godt og meget. Da jeg var ude ved hende sidste gang og hun var alene hjemme, havde vi en snak om at hun havde brug for at tænke over det hele, og at vi ikke kunne ses indtil hun havde haft noget tid med sig selv.

Stilhed før…. hvad der end sker

Nu har jeg svært med at lade være med at skrive til hende da vi før skrev sammen hele tiden. Jeg har sagt til hende at jeg gerne vil blive ved med at se hende som før, og at jeg ikke vil kalde os “kærester, venner, elskere” eller hvad ellers. Men at jeg bare vil lade det udvikle sig og så se om det kan blive til noget. Men hun havde stadig brug for tid. Nu har jeg den kæmpe indre kamp om ikke at skrive eller snappe til hende, selvom det er alt for svært…

Slår tankerne ihjel

Jeg har nu lavet de næste 3 afleveringer til studiet og ryddet ekstremt godt op på værelset, og er ved at løbe tør for ideer til hvad jeg skal gøre for at komme på andre tanker. Jeg er på vej ud og løbe en tur og efter det er jeg helt blank for ideer…

Hvad skal man gøre for at det for en gangs skyld kan ende godt?

Jeg har aldrig været i et decideret forhold, men jeg har været på “marked” i godt et år nu. Jeg er slet ikke kræsen, jeg er temmelig selvsikker, og meget målrettet. Mit store minus er at jeg inde bag Ralph Lauren skjorterne, ikke er andet end en gammeldags romantiker der elsker at forkæle den jeg er forelsket i, og ellers leve i nuet og nyde det gode selskab.
Jeg spørger jer? Jeg er jo trods alt bare en Gennemsnitsfyr

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hun er ikke klar til et fast forhold, men vil stadig gerne se mig?