Forholds drømmende aflivet

Fornylig fik jeg “jeg er nød til at tænke over det” afvisningen af hende jeg har set lidt til fornylig. Dette er efter at vi har kysset og at jeg har haft hende med hjemme 2 gange. Hun siger at hun har de samme følelser for mig som jeg har for hende, dette har jeg dog svært ved at se når jeg gerne vil blive ved med at se hende, og med tiden gerne vil blive kærester hvis vi til den tid har det lige så godt som vi har lige pt.

Sidste gang vi sås

Hun slog op med hendes kæreste et par måneder før vi begyndte at date. Jeg ventede derfor på et passende tidspunkt at spørge hende ud. og det var så for et par uger siden nu. Vi har siden det mødtes en del gange, og vi har grint og snakket godt og meget. Da jeg var ude ved hende sidste gang og hun var alene hjemme, havde vi en snak om at hun havde brug for at tænke over det hele, og at vi ikke kunne ses indtil hun havde haft noget tid med sig selv.

Stilhed før…. hvad der end sker

Nu har jeg svært med at lade være med at skrive til hende da vi før skrev sammen hele tiden. Jeg har sagt til hende at jeg gerne vil blive ved med at se hende som før, og at jeg ikke vil kalde os “kærester, venner, elskere” eller hvad ellers. Men at jeg bare vil lade det udvikle sig og så se om det kan blive til noget. Men hun havde stadig brug for tid. Nu har jeg den kæmpe indre kamp om ikke at skrive eller snappe til hende, selvom det er alt for svært…

Slår tankerne ihjel

Jeg har nu lavet de næste 3 afleveringer til studiet og ryddet ekstremt godt op på værelset, og er ved at løbe tør for ideer til hvad jeg skal gøre for at komme på andre tanker. Jeg er på vej ud og løbe en tur og efter det er jeg helt blank for ideer…

Hvad skal man gøre for at det for en gangs skyld kan ende godt?

Jeg har aldrig været i et decideret forhold, men jeg har været på “marked” i godt et år nu. Jeg er slet ikke kræsen, jeg er temmelig selvsikker, og meget målrettet. Mit store minus er at jeg inde bag Ralph Lauren skjorterne, ikke er andet end en gammeldags romantiker der elsker at forkæle den jeg er forelsket i, og ellers leve i nuet og nyde det gode selskab.
Jeg spørger jer? Jeg er jo trods alt bare en Gennemsnitsfyr

Pigen jeg skrev om tidligere har sagt at hun ikke er klar til et nyt forhold, men hun vil stadig gerne ses. Hvad kan dette betyde? Jeg er allerede faldet for hende, men er der en reel chance for at vi kan finde sammen og blive et fast par? Eller er det spild af tid, og vil hun droppe mig inden så længe?

Follow my blog with Bloglovin

Jeg har haft min del af afslag, og der er altid en ting jeg gør når det sker

Som jeg med tiden vil skrive om, er det sjældent at mine forsøg på at finde den eneste ene går som jeg gerne vil have det. Jeg er ikke en af de selvfede typer som mest af alt fortjener et afsnit i “for lækker til love” for jeg er ikke specielt kræsen, jeg skal bare kunne se mig selv sammen med en pige for lade mig falde for hende. Men jeg har det problem at jeg alt for hurtigt falder for en pige, og dette betyder også at jeg har en del ar på hjertet i min unge alder. Jeg ved ikke hvad det er, men når jeg har haft en hyggelig dag med en pige, og vi har kysset og hvad der ellers hører til, så er det som om min hjerne tænker at jeg ikke længere er alene, og jeg begynder at blive forelsket i hende.

Når jeg er blevet afvist bliver jeg en helgen

Efter jeg har fået afslag af en jeg er blevet vild med, så får jeg altid en ide om at jeg skal ændre mig, dette betyder at jeg så sent som igår løb 7 km og jeg kan ellers normalt ikke tage mig sammen til at hente fjernebetjeningen når jeg ligger i min seng. Det er en i princippet latterlig ide jeg får om at jeg kan omlægge mit liv og blive “fit”, og det er i virkligheden slet ikke det jeg vil. I perioder spiser jeg ikke engang slik men erstatter det med grønsager og frugt, det er dumt at tro det hjælper. Dog kan en løbetur sagtens hjælpe med at få samlet ens tanker, man skal bare vide at det ikke er pga ens fysik man gør det, men pga. ens psykiske form. Når det er sagt, så er jeg på vej ud på løberuten igen…

Vi lever i en verden hvor alle er på jagt efter kærligheden.

Jeg kan kun forstille mig at jagten på kærlighed bliver værre når man er imellem 15 og 25 år. For da jeg blev 15 år havde jeg allerede haft min første ulykkelige kærlighed. Det var min første forelskelse der ikke var gengældt, og det skulle så senere vise sig at det ikke ville blive den sidste.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Markus, det er det eneste af mit navn i får. Jeg er 19 år gammel og bor et sted i Jylland. Da jeg gik i folkeskole var jeg en ok populær fyr men var ikke ligefrem en damernes ven eller særlig køn. Det udsens mæssige ændrede sig dog da jeg blev ældre, da jeg nu tit får afsvide at jeg er blevet “lækker” og har haft 2 modeljobs i Aarhus. Selvom jeg ikke længere er den lille buttet, usikre dreng, så føler jeg mig stadig som ham inden i. Det er vigitgt for mig at understrege at jeg ikke skriver denne blog for er spille smart eller imponere nogen, får som i nok senere vil læse er der ikke mange af mine indlæg der vil virke imponerende. Jeg skriver kun for at få  afløb for mine følelser og håber på noget “feedback” fra jer.

Min for tide store kærlighed

Jeg har fornylig mødt en sød og smuk pige på en af de “tinder” ligende apps, og vi skrev sammen et stykke tid, og jeg var hurtigt betaget af denne pige, for ikke nok med at hun var en klar 10’er så forstod hun mig også og er en af de få der er kommet til at kende den egentlige mig. Men alting går jo aldrig som man forventer, og dette var heller ikke tilfældet, en måneds tid efter vi startede med at skrive fortalte hun mig at hun havde en kæreste. Og jeg tænkte bare fuck, det var så det. Men jeg kunne ikke stoppe med at tænke på hende selvom hun havde en kæreste. Så vi begyndte at snappe lidt igen, og efter 2 ugers tid slog de op. Jeg tænkte både “Yes” og “pis” da jeg nu ikke vidste om jeg kunne hoppe ind og tage over, og vidste ikke noget som helst om hvor længe der ville gå før en pige ville være klar til at date igen. De havde jo været sammen i lidt over en halvt år. Om ikke andet mødtes vi en måneds tid efter de slog op, og det var en af de bedste dage i mit liv. Vi tog hjem til mig og snakkede længe og besluttede os for at se en film, det blev dog hurigt til en masse nusseri, og vi havde det virkeligt godt. Da tiden var kommet til at hun skulle hjem, kørte jeg hende selfølgelig hjem. Det var en fantastisk køretur, hun tog min hånd flere gange da den lå på gearstangen og jeg svarede med at kysse den, og nusse den. hun kiggede på mig med et blik som jeg endnu ikke kan glemme. Da vi nærmede os hendes hus bad hun mig om at kører ind til siden lidt før, det regnede meget og vinduesviskeren kørte på fuld hastighed, der kyssede vi lidt mere, men efter 10 minutters tid gik den ikke længere, hun skulle hjem, det var jo en skoleaften og klokken var blevet 24. Jeg kyssede hende godnat og hun vinkede farvel imens jeg kørte væk. Jeg havde det største smil på på turen hjem, og jeg kunne dufte hende på mine arme, og jeg var helt solgt.

Dagen efter tøvede hun lidt med at svarer og følte at jeg var blevet lagt lidt på is. Jeg skrev til hende og spurgte om hun havde fortrudt, dertil svarede hun nej, hun mente bare det gik lidt for stærkt. Nu ved jeg så ikke hvad jeg skal gøre herfra, og håber lidt på jeres hjælp?